Jeg er født i 1967 i udkanten af København.

Jeg har siden jeg var teenager interesseret mig for menneskets mange facetter, vores udvikling og i særdeleshed for min egen udvikling. Min sjæl har længes efter at få mit ego til at lytte og begynde at leve efter det, der er mit kald, min vej, min rejse.

Henriethe Xenia Elvergaard

Min vej har været broget, kroget og ganske mangfoldig. Jeg har søgt og ledt mange forskellige steder, hele tiden drevet videre, blot for at mærke mit hjerte synge af glæde og fryd.

Uddannelserne og kurserne er mange, og mine personlige erfaringer og læringer endnu flere.

Selvom min baggrund er teoretisk funderet, bruger jeg mig selv som redskab til at finde ud af, hvad der virkelig fungerer. Og har fundet, at en unik kombination af forskellige indfaldsvinkler og metoder, er langt den mest effektive måde, at hjælpe og støtte andre i deres udvikling.

Jeg brænder for at løfte MIN vibration og for at hjælpe DIG, med at løfte din, til det højest mulige.

Mit fundament er i de universelle spirituelle love, som skaber kærlighed, flow, udvikling, indsigt og accept.

Jeg arbejder målrettet, anerkendende, kærligt, støttende og hjælper dig til at blive den bedste udgave af dig selv.

Baggrund og Uddannelser:

Psykoterapeut, Match Numerolog, Zoneterapeut, Tankefeltterapeut, Healer, Astrolog, Pædagog, Meditationsmentor, Underviser, Leder i det offentlige.